The Wolf Man (1941 film)

I filmen fra 1941 vender Larry Talbot tilbage til sin families stamgods i Llanwelly i Wales for at forsone sig med sin far, Sir John Talbot. Hans liv tager en skæbnesvanger drejning, da han redder en lokal kvinde fra det, der ser ud til at være et pludseligt ulveangreb i de tågefyldte skove. Talbot slår udyret ihjel med sin nyligt indkøbte spadserestok med sølvhoved, men bliver bidt i brystet under kampen. En romani-spåkone ved navn Maleva overbringer efterfølgende den forfærdelige nyhed: Væsnet, han dræbte, var hendes søn Bela i ulveform, og fordi Larry overlevede biddet, er han dømt til selv at forvandle sig til en varulv. Da efteråret sætter ind, og stormhatten blomstrer, gennemgår Talbot sin skræmmende fysiske forvandling. Kæmpende mod udefinerbare minder og en intens drabslyst lurer han i landsbyen, indpakket i tåge. Den tragiske bue kulminerer i et opgør, hvor Sir John Talbot – uvidende om sin søns identitet under det hårede, dyriske ydre – tæsker udyret ihjel med Larrys egen sølvspadserestok, blot for rædselsslagen at se det døende monster vende tilbage til sin menneskelige søn.

Optrædenen af The Wolf Man i 1941 er en monumental hjørnesten i gletsjeren af gyserhistorie. Selvom den blev foruudgået af Werewolf of London fra 1935, var det denne film, der definerede lykantropiens vedvarende popkulturelle mytologi. Manuskriptforfatteren Curt Siodmak introducerede vigtige troper, som forbliver hjørnestene i genren: overførslen af forbannelsen via et bid, det glødende pentagram synligt på en varulvs næste offer og sølv som det eneste våben, der kan tilintetgøre udyret. Siodmak forfattede også det berømte stormhatdigt, der reciteres gennem hele filmen, hvilket var så overbevisende, at det bredt blev taget for at være ægte, gammel folklore. Desuden opnåede Lon Chaney Jr. en unik arv blandt Universal-monstrene: Han var den eneste skuespiller, der portrætterede Larry Talbot i alle sine fem originale 1940'er-filmoptrædener, og han henviste berømt til karakteren som 'sit barn'. Karakterens tragiske dualitet etablerede arketypen på det sympatiske monster i filmhistorien.

Det visuelle udseende af The Wolf Man fra 1941 blev skabt af Universals legendariske sminkemester Jack Pierce. Designet bestod af lag af ægte yak-hår omhyggeligt klistret fast på Lon Chaney Jr.s ansigt, suppleret med teatersminke, en specialfremstillet gummisnude og en række markante parykker. Pierce skabte oprindeligt dette sminkedesign til skuespilleren Henry Hull i Werewolf of London fra 1935, men Hull afviste det på grund af det intense ubehag og den lange påføringsproces. Chaney tog imod den udmattende prøvelse. For at udføre den gradvise optagelsestransformation med 'lap-dissolve'-teknik blev Chaney holdt fastlåst ved hjælp af en gipshovedform og glasrude-referencepunkter, mens Pierce påførte trinvise lag af sminke over ca. ti timer til blot få sekunder af skærmtid. Til monsterets underkrop fjerner Talbot sine sko for at afsløre poter skabt af hårde gummistøvler, der er fuldstændig dækket af matchende yak-hår.