Mickey Mouse (kortfilme) repræsenterer både det kanoniske design defineret af klassiske røde shorts, hvide handsker og gule sko, og den roste 2D-animerede tv-serie fra 2013 udviklet af Paul Rudish. Denne version vender tilbage til retro 1930'ernes "rubber-hose"-visuelle slapstick, samtidig med at den anvender moderne digital animation, og fornyer Disneys flagskibskarakter gennem hæsblæsende, nutidig komik.
Scenen
Kortfilmsserien, der er udviklet af Paul Rudish, placerer Mickey Mouse i hektiske, hæsblæsende slapstick-scenarier på verdensomspændende lokationer og i hverdagssituationer. Afsnit som 'No Service', 'Croissant de Triomphe', 'Yodelberg' og 'Tokyo Go' kaster Mickey ud i kaotiske fysiske situationer, hvor han skal navigere igennem bizarre forhindringer for at opnå simple mål, såsom at spise på en strandcafé med Anders And eller levere croissanter gennem den parisiske trafik. Hver kortfilm åbner med en filmisk hyldest til klassisk animation: Mickeys hoved rammes af et lynnedslag inde i en cirkulær ramme med påstemplet 'APPROVED' øverst, hvilket er en direkte reference til ældre tegnefilmsgodkendelsesstempler fra Motion Picture Association. Med støtte fra Minnie, Anders And, Fedtmule, Pluto og den klassiske antagonist Sorte Per støder Mickey på alt fra lokale byuheld til internationale eventyr med lokaliseret dialog på fremmede sprog. Den hæsblæsende kunstdirektion og de elastiske fysiklove gør det muligt for Mickey at udføre ekstrem fysisk komik, hvor han strækkes og trykkes ud af form, alt imens han bevarer sin optimistiske og vedvarende charme.
Betydning
Med premiere på Disney Channel i juni 2013 markerede 'Mickey Mouse'-tv-kortfilmene et stort kunstnerisk vendepunkt for Disney Television Animation. Det var studiet første 2D-digitalt animerede Mickey Mouse-serie siden 'Huset med det rove' og den første serie for karakteren, der ikke var henvendt til førskolebørn, siden den æra. Ved at trække visuel inspiration fra Walt Disney og Ub Iwerks' originale tegnefilm fra 1930'erne og samtidig integrere moderne komisk timing genoplivede producer Paul Rudish med succes Mickey til et nutidigt publikum uden at kaste sin historiske arv over bord. Serien, der kørte over 5 sæsoner og 94 afsnit, opnåede enorm anmelderros og affødte to højtids-specialer ('Duck the Halls' og 'The Scariest Story Ever'). Dens succes banede vejen for Disney+-fortsættelsen 'The Wonderful World of Mickey Mouse' (2020–2023), forlystelsesparkernes forlystelser som 'Mickey & Minnie's Runaway Railway' i Disney's Hollywood Studios og Disneyland, videospil som 'Where's My Mickey?' og 'Disney Illusion Island' samt en visuel arv, der fejrer Mickeys udvikling op til indtrædelsen i det frie domæne (public domain) af hans debuter fra 1928.
Design
Visuelt nytænker de moderne kortfilm Mickey Mouse ved at trække kraftigt på hans klassiske look fra 1930'erne, samtidig med at de inkorporerer strømlinede, nutidige 2D-animationsteknikker. Mickeys ansigt har klassiske "pie-eyes", hvilket er en direkte hyldest til hans design fra 1929-kortfilmen 'The Karnival Kid'. Hans påklædning bevarer hans karakteristiske røde shorts med hvide ovale knapper og store gule sko, stylet efter hans udseende i 'Runaway Brain' (1995). Æstetikken kombinerer baggrunde med høj kontrast, skarpe silhuetter og elastisk "rubber-hose"-fysik, der tillader overdrevne udtryk og kinetisk fysisk komik. Birollerne modtager lignende retro-inspirerede design: Fedtmule optræder i et mere pjusket hybrid-look, der kombinerer hans oprindelige 'Dippy Dawg'-design fra 1932 i 'The Whoopee Party' og 'Moving Day', Anders og Andersine And afspejler deres udseende fra det tidlige til midterste 1940'erne, og Minnie Mouse bærer sin blomsterhat fra 'Mickey's Rival' sammen med sit 'Runaway Brain'-outfit.
