Knight of the Grail

Denne optræden udgør det ikoniske klimaks i Indiana Jones og det sidste korstog (1989), som finder sted dybt inde i Soltemplets inderste helligdom i Halvmånens Kløft. Efter at have overlevet tre dødelige prøvelser træder Indiana Jones ind i helligdommen og finder et helligt kammer, der bevogtes af en ældgammel korstogsridder, som har overlevet i over syv århundreder ved at drikke af Den Hellige Gral. Da Indy træder ind, trækker den skrøbelige vogter sit bredsværd og forsøger en enkeltmandskamp, men den fysiske anstrengelse får ham til at falde sammen under vægten af sit eget våben. Da ridderen erkender, at Indy er en værdig gæst, gør han sig klar til at overgive sit sværd. Øjeblikket bliver farefuldt, da Walter Donovan og dr. Elsa Schneider træder ind i helligdommen. Tvunget til at udpege den sande gral blandt dusinvis af falske bægre drikker Donovan af en udsmykket guldchalice udvalgt af Elsa, hvilket får ham til hurtigt at ældes til støv – hvilket fremkalder ridderens berømte, tørre bemærkning: 'Han valgte... dårligt.' Indy vælger korrekt en ydmyg tømmermands kop, redder sin døende far og flygter, da templet styrter sammen, mens Elsa forsøger at tage gralen forbi det store segl.

Mødet med gralsridderen fungerer som det moralske og åndelige klimaks i Indiana Jones og det sidste korstog, hvor åndelig renhed og ydmyghed sættes over materiel griskhed. I modsætning til tidligere artefakter, der blev søgt for politisk magt, kræver Den Hellige Gral tro og uselviskhed. Ved at bestå prøvelserne og afvise Donovans forfængelighed beviser Indy sin udvikling som både arkæolog og søn og bruger vandet fra den sande gral til at helbrede sin dødeligt sårede far, Henry Jones, Sr. I universet fuldender ridderens tilstedeværelse en århundredegammel korstogsmission, der blev indledt i 1095 af Pave Urban II. Udvalgt omkring 1238 som den modigste af tre brødre til at blive i Halvmånens Kløft sikrede hans uendelige vagt, at relikviet forblev beskyttet mod uværdige hænder. Hans pligt afsluttes, da templet styrter sammen og permanent forsegler gralen uden for menneskelig rækkevidde, mens han vinker et sirligt farvel til Indy og hans far.

Gralsridderens visuelle design afspejler århundreders ensom isolation kombineret med autentisk korstogsbeklædning fra det 11. århundrede. Han bærer traditionel rustning fra det første korstog, bestående af en brynjehætte, en stoftunika med korstogssymboler, en vejrslidt stofkappe og læderbælter, der holder hans skede og bredsværd. Århundreders isolation og åndelig udmattelse har kostet dyrt på hans fysiske krop: hans hud er gennemsigtig og papirtynd, strammet ud over hans benede hænder og ansigtsstruktur. Han har tunge, hvide øjenbryn, en markant næse og dybe rynker i ansigtet, hvilket legemliggør en kriger, hvis krop fysisk eldes et år, hver gang hans ånd vaklede. Hans tunge bredsværd står i skarp kontrast til hans skrøbelige og svage kropsbygning, hvilket visuelt understreger, at hans guddommelige pligt og viljestyrke er de eneste kræfter, der holder ham oprejst efter mere end syv hundrede år.